Corolis flowmålere

Der tales i dag om fremtidens “multiinstrumenter”, hvor samme instrument skal kunne benyttes til flere forskellige målinger. Men allerede i dag findes der på markedet instrumenter, hvis anvendelsesområde er langt bredere end det navnet antyder – blandt disse er Coriolis masseflowmåleren, et princip som allerede i dag giver mange spændende muligheder.

Coriolis flowmåler/Coriolis masseflowmåler

Definition
Et medie føres gennem et rør der sættes i svingninger (resonans), samtidigt med at to induktive sensorer, placeret på ind- og udløbssiden, detektere faseskiftet.

Når der ikke løber produkt gennem måleren vil der ikke være faseskift, men ved et flow vil partiklen få en lodret acceleration. Partiklen vil modtage energi fra det oscillerende målerør og herved dæmpe vibrationerne på indløbssiden.

Medens partiklen passerer gennem målerøret vil den give den optagne energi tilbage til målerøret, og herved forstærke svingningerne af målerøret på udløbssiden. De to sensorer måler faseskiftet, der er direkte proportionalt med masseflowet som elektronisk omregnes til den værdi der ønskes feks. l/min.

Coriolis masseflowmålere er meget præcise og bruges ofte til afregningsformål ved f.eks olie, mælk, fedt og meget dyre medier hvor nøjagtigheden har en stor betydning. Coriolis masseflowmålere anvendes ligeledes mere og mere til gasmåling, dog er der nogle krav til trykket før målingen er nøjagtig. Coriolis masseflowmålere er også velegnede til medier med høj viskositet, højt tryk og høje temperaturer. Der måles typisk masseflow og vægtfylde.

fuel-flow

Masseflow er defineret som:
m = r * A * n = r * V

hvor:

m er masseflow [kg/h]
r er densiteten (massefylden) [kg/m³]
A er gennemstrømningsarealet [m²]
n er gennemstrømningshastigheden [m/s]
V er volumenflowet [m³/s]
v = massens hastighed

En masse m bevægende fra centrum til periferien på en roterende cirkulær plade vil bevæge sig langs stien B. Hvis massen m føres i et rør A fastgjort i hver ende, vil dette bøje som resultat af Coriolis-kraftens effekt

Coliolis masseflowmålers resonansfrekvens er et udtryk for mediets vægtfylde ( højere densitet => lavere frekvens ), hvilket ligeledes kan udregnes ud fra de data systemet indsamler ved hjælp af ligningen:

Rn=R*(1+a+dT),

hvor:

Rn er standard vægtfylden

R er den målte (aktuelle) vægtfylde

a er væskens udvidelseskoefficientd

T er forskellen mellem aktuel og standard temperatur

Coliolis masseflowmålere fås både med lige eller buede medierør, enkelt eller dobbelt røret, hvorfor det er meget vigtigt at valg af type er korrekt.
Kontakt os for yderligere information og support, såfremt du overvejer Coliolis masseflowmåling.

Fordele ved Coriolis masseflowmålere

  • En af de mest kompakte målere
  • Lavt tryktab, høj kapacitet
  • Høj performance med optimeret sensor
  • Nem at betjene
  • Nem at installere og vedligeholde
flow-vinkelhastighed